Prisliste

1. Juni 2026

Behandlinger
Opstart/Body- SDS Elevbehandling - Vælges hvis du er ny kunde
500,00 DKK
Body- SDS Elevbehandling
450,00 DKK
Myofasciel behandling af fødder
300,00 DKK
Opbyggende træning for fødder
200,00 DKK

Myofasciel behandling og opbyggende træning af fødder

Fundamentet for din bevægelse
Myofasciel behandling af fødderne har fokus på at mindske spændinger i muskler, sener og bindevæv, så leddene kan bevæge sig frit og optimalt. Da fødderne er kroppens fundament, kan nedsat funktion her påvirke bevægemønstre og belastning i hele kroppen.

Faglig baggrund og erfaring.
Jeg har gennem mange år anvendt myofasciel behandling af fødderne i mit arbejde som neurologisk ergoterapeut. Her har jeg set, hvordan målrettet arbejde med føddernes bindevæv og ledstabilitet kan skabe fundamentale forbedringer i kroppens samlede balance og funktion.

I min klinik kombinerer jeg denne erfaring med Body SDS' tilgang til behandling og træning. Spændinger andre steder i kroppen – for eksempel i nakken – kan ofte hænge sammen med manglende styrke og stabilitet i foden. Derfor starter vi ofte behandlingen her, hvor en forbedret balance kan understøtte hele kroppens bevægeapparat.

Opbyggende fodtræning (30 minutter)
Efter den myofascielle behandling tilbydes en halv times gennemgang af opbyggende fodtræning med udgangspunkt i Body SDS' grundtræningsprincipper. Træningen har fokus på styrke, stabilitet og kropsbevidsthed. Det understøtter effekten af behandlingen og giver dig konkrete redskaber til selv at vedligeholde dine fødder fremover.